Bøger / skønlitteratur / roman

Skumringsforventning : af en endnu forholdsvis levendes erindringer


Beskrivelse


En række erindringsglimt og overvejelser over livet og Gud. Erindringerne om barndommen tjener i mange tilfælde til at pejle sig ind på, hvem Gud er, og hvordan Gud har vist sig i forfatterens liv.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 2014

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 7. mar. 2014

Bogen er især henvendt til ældre læsere. Alle overvejelserne om tro og tvivl gør den anvendelig i kirkelig sammenhæng.

Claus Grymer, f. 1946, er kendt som mangeårige kulturmedarbejder på Kristeligt Dagblad med mange digtsamlinger og romaner bag sig. Denne bog består af en række erindringsglimt og overvejelser over livet og Gud. De kommer mellem hinanden. Erindringerne om barndommen tjener i mange tilfælde til at pejle sig ind på, hvem Gud er, og hvordan Gud har vist sig i forfatterens liv. Barndomshjemmet i en præstegård på Mors var trygt, og forældrene var kærlige. Især moderen, men også mosteren, var i stand til at udtrykke en livsglæde, der står i modsætning til forfatterens egne anfald af mismod og depression. Det er den glæde, forfatteren søger at fastholde, da den for ham er som Guds væsen. Glæden viser sig ikke mindst som julen med advent som forventningens tid, som glæden ved at forberede julen sammen med familien og som juletræet. Bogen indledes med en meget smuk tekst om den aldrende forfatter alene ved et juletræ, hvor lysene er ved at brænde ud. Men skønt ene føler han alligevel, at de alle sammen, døde som levende familiemedlemmer, er lige omkring ham. Bogens tone er resigneret og af og til mismodig, men med glimt af håb og glæde, hvor mange erindringer, men også nutiden med naturen og med børnebørnene, lyser op.

Bogen kan minde om Hanne Marie Svendsens Himmelsten, 2013, der dog afspejler et lysere temperament.

En fin bog, der trods mismod besynger livet.


Politiken

d. 11. maj 2014

af

af

Jes Stein Pedersen

d. 11. maj 2014


Kristeligt dagblad

d. 2. apr. 2014

af

af

Henriette Bacher Lind

d. 2. apr. 2014



Informationer og udgaver