Slå på tromme, lille Hans

Bd. 4 i L.s erindringer er en gendigtning af L.s rejseår i Afrika, og ikke en gentagelse af Hvide mand - hvad nu? fra 1955. Da gjaldt det dagens, årets stillingtagen som reporter af det, dervar ved at ske i Afrika. Afstanden i tid giver mere plads til det muntre, uden at det tragiske overses. Engagementet og lysten til at gøre noget og at have gjort det er stadig stærk og nærværende.Hans rejse fra Algier, gennem Sahara og tværs over kontinentet - bestigning af Kilimanjaro - og opholdet hos Didi i Kenya, hans første elskede, der som en mellemproportional mellem Karen Blixen ogAlbert Schweizer prøver på at plante sin viden og kunnen mellem kikuyerne, før mau-mauerne har omkommet dem og de hvide, er skrevet med både journalistens og digterens talent. Jo længere væk fraKøbenhavns nærhed, jo bedre bliver L. som erindringsfortæller. Det skal endnu engang understreges, at L. digter sit livs eventyr. Hvis distancen kan holdes i de kommende bind, hvor vi formodentligskal høre om hanspolitiske meriter, og hvis balancen mellem »digtning og sandhed« kan holde, bliver L.s erindringer også fint underholdningsstof. M.h.t. eksemplartal se tidl. lektøranmeldelser.Kompositionen med historiske resuméer før hvert kapitel er uændret.

Læs hele vurderingen