Raffineret skildring af to brødres midtlivskrise i en nedslidt del af Brooklyn. Er man til Woody Allen eller Paul Auster, vil man også rammes af dette menneskekloge kammerspil med symbolske træk fra H.C. Andersens Snedronningen.
Brødrene Barrett og Tyler Meek er begge gået i stå i deres liv, Tyler drømmer om det store gennembrud som musiker mens han sniffer kokain, og Barrett arbejder i en forretning, skønt han har en universitetsgrad fra Yale. Tylers kæreste Beth er døende. Barrett er lige blevet kasseret af sin kæreste som så mange gange før. En aften i Central Park ser han et himmelsk lys, som måske kan blive et vendepunkt. Cunningham har skrevet en række romaner med den menneskelige psyke som omdrejningspunkt, bl.a. Timerne, som han fik Pulitzer prisen for.
Cunningham har her begået endnu et fornemt studie i menneskesindet for den intellektuelle læser.
Med sit billedsprog og symbolik minder bogen mig om Leonard Cohens sange. Som i Cunninghams tidligere bøger spiller homoseksualitet en rolle, men det er ikke et centralt emne. Andre nyere skildringer af det intellektuelle New York er fx Karl Taro Greenfelds Triburbia, der skildrer en gruppe fædre i Tribeca-kvarteret, som er noget mere mondænt end Meek-brødrenes kvarter.