Snotaben, Smasksoen og mig : Kaspars bog

Dansk hverdagsrealisme, Bertill Nordahl og Jesper Tom-Petersen er som skabt for hinanden, og med Snotaben, Smasksoen og mig sætter de et nyt spejl op foran familien Danmark. En hårdtplaget småbørnsfamilie danner nemlig rammen om en ny serie med Jørgensen som det fælles efternavn for 2 udearbejdende voksne og 3 børn på 8, 5 & 3 år. Kaspar er det ældste barn på 8, og med ham som fortæller og hans trængsler i centrum præsenteres vi for de fortravlede forældre og deres planlægningsbestræbelser, de irriterende søskende som får al opmærksomhed & familien Jørgensens slik- og rygepolitik. Teksten rammer bredt og alligevel præcist, og Kaspars tanker visualiseres i Tom-Petersens streg...Bettina er en smaskso og Mads en snotabe, og efter at have afsløret farens fortrukne cigaretmærke, optræder han som prince-light med krone på resten af historien. Jo, de tager os på kornet, de gør det med kærlig indforstået humor - og de gør det ret godt! Som i det virkelige liv får moren aldrig overtøjet af, og som i det virkelige liv kan opmærksomhed løse mange problemer, så vi forlader Kaspar & familien i et øjebliks idyl og ser frem til næste runde. Til oplæsning fra 4-5 år og flere år op.

Læs hele vurderingen

Den første bog i et billedbogsprojekt på 5 bøger hvor familien Jørgensens 5 medlemmer på skift fortæller om deres hverdag i familien. Ældste barn, Kaspar på 8, lægger for. Han er godt træt af far og mor og de to møgunger og synes ikke, der er meget plads til ham i familien. I den fortravlede dagligdag, som let kan få de voksnes frustrationer til at dirre og med to utålelige og ulækre småsøskende, er Kaspar tilsyneladende det eneste fornuftsvæsen. Han er i begreb med at løbe hjemmefra, da far uventet tager ham med på en hyggelig tur til stranden, hvorefter Kaspar oplever familien i et helt nyt og positivt lys. Der er masser af humor og elementær psykologi i historien, både i den friske og mundrette tekst og de morsomme og uhøjtidelige tegninger. Stilen genkender vi fra serierne om Rune samt Sofie og hendes lillesøster. At tegningerne er uden farver kompenseres i høj grad ved de mange sjove og groteske detaljer, samt at historien lige så vel kan læses i billederne som i teksten. For indskolingsbørnene er der fin solidaritet med barnet i klemme i familien.

Læs hele vurderingen