For tredje gang må trunten Pil ud på en farefuld færd. Hvor hun i Visdommens vogter, 2002 havde følgeskab af andre væsner fra Grønnesø, så er hun nu alene med den lille, udholdne, trofaste gnom Glimt og sulken Klob der siger, hun er udvalgt. Hun skal hente soltårerne der kan helbrede den syge, kloge kone, Tone. Men Klob, der viser sig at være Gidårg, leder af de onde grabsere, udnytter hende. Han vil have tårerne til at lave guld med. Godhed og hjælpsomhed kæmper mod ondskab og egoisme, og efter mange farer sejrer godheden. Højtlæsningsbogen fortælles i et mundret, levende sprog hvor landskaber og personer males frem så de lever. Ramt på kornet er scenerne hvor de forskellige folk af forfængelighed lader sig forføre af Klob. Emil Landgreens seks atmosfærefyldte dobbeltsidede farveillustrationer og flere mindre i s/h, placeret rundt i bogen, er en fin støtte. Indersiden af omslaget er et kort over bogens univers. Farveforsiden af Pil og Glimt i et uhyggeligt fantasy landskab lover, som bagsideteksten, spændende og farefulde oplevelser, men aldrig mere end at alle kan være med enten ved højtlæsning fra 5 år eller selvlæsning fra 9 år. Bogen kan godt stå alene, og jeg synes der lægges op til en fortsættelse hvor Pil nok uddannes til troldkvinde.