Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sommerdrømme


Beskrivelse


13-årige Summer drømmer om at blive professionel balletdanser. Hun lægger et stramt program med træning og sund mad. Ingen i den store sammenbragte familie opdager, at drømmen er ved at blive livsfarlig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. aug. 2016

af

af

Maria Sjøblom

d. 17. aug. 2016

2 nye bind i den skønne pigebogsserie "Chokoladesøstre", som har begejstret mange piger mellem 9 og 13 år.

I "Sommerdrømme" følger vi 13-årige Summer, som drømmer om at blive professionel balletdanser. Hun lægger en benhård plan med masser af træning og sund mad for at nå sit mål. Familien er på den anden ende, da alle de sammenbragte søstre skal være alene hjemme hele sommeren sammen med bedstemoderen, mens forældrene drager på bryllupsrejse. Der skal optages en film i de smukke omgivelser og ingen opdager, at Summers drøm faktisk kan ende med at blive livsfarlig. "Karamelknas og ponykoks" har familiens yngste søster som fortæller. 12-årige Coco er en rigtig drengepige. Hun spiller violin og så elsker hun dyr. Hun har tænkt sig at redde alle dyr i hele verden. Coco har masser af gå på mod og hun giver aldrig op. Da hun møder den indelukkede Lawrie, lærer hun at det ikke kun er dyr, der har brug for at blive reddet.

Skøn pigebogsserie, som tager vidt forskellige emner op og beskriver hverdagslivet i en sammenbragt familie fra mange vinkler. Temaet i "Sommerdrømme" bliver en tand mere alvorligt end i de andre bind i serien. Bøgerne i serien har lækre forsider med cupcakes, der er pyntet, så de passer med indholdet i bogen.

Fans af Camilla Wandahls serie "Veninder for altid" vil også elske "Chokoladesøstre". Serien minder også om "Klipklapper-klubben", en serie af Ellen Richardson.