Sort, og cirka hvidt : en fortælling om uret

Prisbelønnet norsk ungdomsroman af forfatteren til trilogien om Adam: Solen er en fed gud, 2001, Månen er en kæmpe nar, 2001 og Jorden er hård og nøgen, 2002. Set med forfatterens/researcherens øjne fortælles i korte glimt om de sidste døgn, før den 16-årige Jo kammer over og tager konsekvensen af den grove mobning, han og en ven har været offer for, men midt i bogen starter fortællingen forfra for at fortælle, hvordan begivenhederne med lidt ændrede forudsætninger kunne have udviklet sig anderledes. Det er med andre ord historien om, hvordan det kunne være gået mobbeofrene Jo, Ben og Tam, hvis Jo ikke havde grebet Bens mobiltelefon, før den blev smadret mod gulvet, og hvis de havde taget kontrol over situationen, på deres egen måde og uden at blive som de andre, i stedet for at underkaste sig. Det er en spændende og medrivende, men samtidig ikke helt let historie, fordi der springes rundt mellem de aktuelle begivenheder, der håndfast kører frem mod det katastrofale klimaks, og forfatterens og hans kilders refleksioner, så læseren må holde ørerne stive for at følge med, og i den anden version af historien sænkes tempoet noget af gentagelser og af læserens viden om, at her går det ikke så galt. Velskrevet, sprogligt energisk og dybt indlevet i personer og miljø, men desværre med et omslag, der nok kræver en fortjent aktiv formidling til de unge fra 15 år og op.

Læs hele vurderingen