Bøger / faglitteratur / kogebøger

Spis dig slank 3


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2003

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 23. dec. 2003

De Danske Vægtkonsulenter (DDV) fejrer i disse år store triumfer over det ganske land, hvor der til stadighed åbnes nye afdelinger, men så sandelig også internationalt. Inge Kauffeldt er arkitekten bag konceptet, og hermed kommer DDV's 5. udspil i bogform. Bogen her adskiller sig fra f.eks. Spis dig slank 2 2002, ved at have et afsnit med opskrifter på brunch og et til madpakken. Det sidste er navnlig meget anvendeligt. Ellers er det frokoster, middage, supper, dressinger og desserter, der som sædvanlig er på menuen her i nye variationer. Herudover findes først og sidst i bogen noget peptalk og faktainformation. Kostsammensætningen er ernæringsmæssigt fremragende. Kulinarisk - ja, da handler det om, hvor meget man gør ud af det. Deres udsendte afprøvede ugemenuen bag i bogen og spiste mig mæt 3 gange om dagen i velsmagende mad, blev ind imellem sulten igen længe før næste måltid, brugte en del tid på planlægning og madlavning og havde det sjovt med det. Bogens målgruppe er indlysende.