Bøger / faglitteratur / håndbøger

Staudebogen : fyldt med inspiration : farverige plantesammensætninger til forskellige bedtyper


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. mar. 1999

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 29. mar. 1999

At behandle så omfattende et emne som stauder på så begrænset plads er problematisk, og bogen kan da heller ikke stå alene. Den giver en kortfattet, generel oversigt over stauderne med enkelte eksempler på brugen af dem, understøttet af udmærkede farvefotos og tegninger. Forfatteren tager mange aspekter med, og den korte form og de mange facts får til tider teksten til at virke en smule tør. Ud over at fortælle om staudernes botanik og forskellige vækstformer giver bogen vejledning i køb, plantning og pasning og kommer med eksempler på, hvordan man kan komponere forskellige typer af staudebede. Som mange haveejere ved af bitter erfaring er det svært at skabe og vedligeholde velfungerende staudebede, og både den nybagte og den mere erfarne haveejer har brug for mere omfattende vejledninger. Det kunne f.eks. være Grethe Vembyes glimrende Stauder (3.udg. 1997), hvor hun giver en fyldestgørende beskrivelse af et stort antal stauder og deres anvendelsesmuligheder.