Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Steen Steensen Blicher - hedens fattige digter

Del af Temabøger

Beskrivelse


Om forfatteren St. St. Blichers (1782-1848) liv og forfatterskab.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2006

af

af

Bodil Pedersen

d. 3. mar. 2006

Kortfattede, fornuftige biografier, med streg under biografier, om to kanoniserede forfattere, St.St. Blicher og Johannes V. Jensen. Der tegnes et billede af de respektive forfattere, opvækst, voksen- og forfatterliv. Læseren får et indblik i det historiske og tidstypiske via tidstavler, malerier og forfatterkommentarer. Bøgerne virker umiddelbart indbydende. Der er gjort en del ud af layout. Teksten er opsat i spalter i overskuelige kapitler. Der er et omfattende billedmateriale, gode ordforklaringer indsat i en anden farve, stikordsregistre og udmærkede beskrivelser af både Jensen og Blicher som de to vidt forskellige mennesker de var og deres betydning for dansk litteratur. Målgruppen er lidt uklar. Det virker umiddelbart, som om tekst og layout er henvendt til elever i 6.-7. klasse. Men typisk vil det oftest være i 8.-9. klasse, man beskæftiger sig med de to forfattere. Som dansklærer, og muligvis også som elev, savner man teksteksempler, der kan underbygge og perspektivere biografien. Til sammenligning beskrives fx Johannes V. Jensen og hans tekster indgående i undervisningsmaterialet Mennesker og maskiner i serien Scoop, 9. Til små opgaver om forfatterne, til selvstændig og fælles læsning og samtale i danskundervisningen i 6.-8. klasse.



Informationer og udgaver