Bøger / skønlitteratur / roman

Stenens tid


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Krimi. Den anti-royale journalist Kurt Østergård begynder sin ferie under dronningens jubilæum, men en pakke fra hans afdøde stedfar bliver starten på en sag, der også involverer kongehuset. Strålingseksperten Søren Storm hjælper samtidig med PET i opklaringen af mordet på en krigsforbryder.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2012

af

af

Frederik Nielsen

d. 26. sep. 2012

Debutroman tidligere udgivet i år som e-bog og første del af en planlagt, sammenhængende trilogi, der strækker sig over 14 dage, hvor første bind foregår i den første uge. Bind to og tre er planlagt til 2013 og 2015. Byen København og kendte steder og personer i Danmark spiller en stor og vigtig rolle i romanen og den henvender sig især til læsere af danske krimi- og spændingsbøger og historiske romaner.

På en sommerdag i 2010 i Tivoli, skyder den pensionerede professor Bjarne Arnesen sig selv og to år senere i december 2012 modtager stedsønnen, journalisten Kurt Østergård, en mystisk videobesked fra ham. Et historisk fund i Århus og tegn på at kongehuset er involveret får mystikken til at brede sig. Hovedpersonerne er især Kurt Østergård og strålingseksperten, Søren Storm, der hjælper PET og politiet med opklaringen af mordet på en tidligere krigsforbryder, men flere af de centrale personer har også kapitler og det kan forvirre, især i starten. Personerne, der umiddelbart ikke har noget med hinanden at gøre kædes mere og mere sammen, som historien udvikler sig.

Opklaringen af en sag set fra politiets og journalisternes synspunkter er en populær vinkel indenfor krimigenren men bogen har også ligheder med fx Leif Davidsen og lignende danske forfattere.

Forfatteren bruger aktivt København og kendte steder i byen, hvilket er et plus for troværdigheden men spændingskurven lider i perioder under for mange detaljer, der ikke bidrager til historien, og det er ærgerligt i en ellers fin debut.


litteratursiden.dk

d. 29. maj 2012

af

af

Merete Trap

d. 29. maj 2012

Dommedagsthriller for mænd i højt tempo! Men giv agt, den findes kun som e-bog, så du slipper for at bladre! En tidligere krigsforbryder brændes ihjel af en strålekanon, under behandling på rigshospit...