"Sting og sømme" er en grundbog, der indeholder mere end 200 både nye og gamle broderisting fra hele verden. For alle der holder af håndarbejde og elsker at brodere. Både nybegyndere og øvede kan få glæde af bogen.
Sting & sømme udkom første gang i 1980 og er en opslagsbog. Med nål og tråd kan du finde anvisninger til blandt andet: korsting, fladsyning, spansk kontursøm, richelieubroderi og hadangersyning og mange, mange flere. Bogen indledes med en kort gennemgang af materialer, teknik og en række praktiske råd i forbindelse broderiprojekter. Til slut er der et stikordsregister. Indbundet.
En håndbog, der kan bruges til at genopfriske gamle færdigheder eller lære helt nye. Alle sting og sømme bliver udførligt forklaret og understøttet af stregtegninger og sort/hvide fotos. Bogens indhold og opsætning adskiller sig ikke fra 1980-udgaven, dog er flere af de sort/hvide fotos ret mørke i den nye udgave, hvilket gør det svært at se detaljerne. For- og bagside er opdateret og fremstår indbydende og nutidig.
I Lær at brodere - de første stingHåndbog i broderiteknikker får du inspiration til projekter og til at lave egne mønstre og Håndbog i broderiteknikker er en vejviser til de mest kendte broderiteknikkerI Lær at brodere - de første sting får du inspiration til projekter og til at lave egne mønstre og er en vejviser til de mest kendte broderiteknikker.