Bøger / faglitteratur / vejledninger

Stumper og stykker : noget om patchwork


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2018

af

af

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 23. mar. 2018

Bog der fortæller om forskellige perspektiver ved patchwork samt giver inspiration. For dem der der gerne vil i gang med patchwork.

Bogen starter med at forklare at dette ikke er en udførlig vejledning i patchwork, men en indføring til denne form for håndarbejde. Derefter følger et afsnit om hvad patchwork er, moderne patchwork samt eksotisk patchwork, herunder amishfolkets udførelse heraf. Derefter gennemgår bogen, hvad man skal bruge for at komme i gang, herunder udstyr og forskellige stoffer. Tredje kapitel handler om hvordan man klipper og skærer stof, laver en designvæg, syninger og mønstre. Dernæst følger et afsnit om begreber og ord inden for patchwork og hvad de betyder. Næste kapitel handler om de forskellige fællesskaber man kan finde indenfor dette håndarbejde, blandt andet online-fællesskaber. Bogen rundes af med et kapitel, der giver inspiration til hvad man kan sy og hvor man kan søge mere viden om patchwork.

En udmærket bog, der giver en fin indføring i patchworkens verden. Sproget er letforståeligt. Der er billeder i bogen og illustrationer, hvor det er nødvendigt, især i afsnittet om hvordan man gør. Dog er nogle af billederne lidt mørke, men ellers rigtig fine.

En anden nyere bog om patchwork er Patchwork, der dog mere er en opskriftsbog.