Omslagsillustrationen på Finn Kjeld Hansens debutdigtsamling: et fotografi af Børge Jørgensens murkunst "Livsglæde" på Herning Centralbibliotek står i skarp kontrast til samlingens indhold. Her er muren ikke ligefrem livsglædens udtryk, men det skræmmende monument over den kolde krig og polariseringen mellem øst og vest. Bortset fra nogle øjebliksbilleder af nutidens Berlin er det historiske og tilbageskuende perspektiv dominerende i den første af samlingens to dele. Her er digte om de første spæde frigørelsesforsøg i det tidligere Østeuropa: Det tjekkoslovakiske forår i 1968 og Solidarnosc i Polen, de baltiske lande og ikke mindst Balkan, hvor historien synes at gentage sig på tragisk vis. I samlingens anden del er den historiske dimension nedtonet til fordel for en række tekster hvor rejsenotater, portrætdigte og eksistentielle, personlige motiver er gennemgående. Bogens digte er tydeligvis blevet til over en længere årrække og udtryk for en historisk bevidsthed som er sjælden i lyrikken lige nu. Sprogligt løfter digtene sig dog alt for sjældent op over dansk normalprosa. Der er for få personlige perspektiver på stoffet som kunne få det til at fremstå i et nyt og overraskende lys, kalde på forundring og modstand hos læseren i stedet for genkendelse og accept.