Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Suffløsen og den lille Folmer


Beskrivelse


Billedbog. Suffløsen lever et kedeligt liv på teatret. Men så føder operasangeren midt under det høje C en dreng på scenen. Suffløsen bliver lille Folmers mor, og Folmer får sat fut i teatret.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juni 2002

af

af

Else Lerche

d. 17. juni 2002

Cato Thau-Jensens første billedbog Gerda Flues forfærdelige køkken (2000) blev især båret af illustrationerne. Det er stadig dem der umiddelbart fanger øjet, men der er mere ide og sammenhæng i handlingen i denne billedbog. Den er underfundig, morsom og iderig, men slutningen er for abrupt. Teksten er mundret og dialogrig. Sproget er sprudlende og spiller fint op til illustrationernes scenografi. I den genkendelige, overdrevne og løsslupne streg opleves teatret og personerne meget levende, ofte set fra skæve vinkler og perspektiver. Virkemidlerne er bl.a. stærke farver, bevægelse i billederne, ind imellem bruges collageteknik. Flere steder er teksten sat så den danner helhed med illustrationerne. De lægger yderligere dimensioner til den, og både voksne og børn, fra 4, år vil nyde at gå på opdagelse i dem, og fascineres af den mærkelige historie. Suffløsen lever et kedeligt liv på teatret indtil operadivaen under det høje C føder en dreng på scenen. Suffløsen bliver Folmers mor. Han er altid med i suffløsekassen. Da han er o. 4 år, er han midt under Hamlet skyld i at stykket får en ganske anden slutning, og i at skuespillerne med glæde bryder de vante roller, undtagen Hamlet der er segnet, for Folmer har ramt ham med kraniet.


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juni 2002

af

af

Boy Olesen (skole)

d. 17. juni 2002

En rigtig god og anderledes billedbog som vil kunne fornøje og berige enhver læser. Aften efter aften sidder suffløsen i sin kasse på scenen i Det Kongelige Teater. Lidt trist føler hun det, da det altid er skuespillerne som modtager publikums hyldest. Midt under en operaforestilling med en kendt sangerinde triller et nyfødt barn ned i armene på suffløsen, som straks døber barnet Folmer. Egentlig en lidt vanvittig hændelse som bliver vendepunktet for suffløsen. Midt under forestillingen Hamlet taber Hamlet sit kranie, Folmer griber det, og der udspiller sig en ordveksling mellem skuespilleren og Folmer til publikums store fornøjelse, og inden Folmer når at tænke er han oppe på scenen og er en af aktørerne. Der er mange forhold der kan diskuteres i historien fx det at være i anden række og ikke i søgelyset og forskellen eller ligheden mellem teatret og livet. Bogens mange illustrationer er alle meget farverige og fuldender på en god måde historien. Bogen er meget velegnet til oplæsning fra 1. kl.


Information

d. 12. juli 2002

af

af

Henning Mørch Sørensen

d. 12. juli 2002


Berlingske tidende

d. 29. juli 2002

af

af

Kari Sønsthagen

d. 29. juli 2002


Weekendavisen

d. 25. okt. 2002

af

af

Ina Kjøgx Pedersen

d. 25. okt. 2002