Bøger / faglitteratur / kogebøger

Suppe på 100 måder


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 1999

af

af

Birgit Sloth

d. 7. sep. 1999

En kogebog der både virker inspirerende og som alle kan lave mad efter. Som de andre kogebøger i forlagsserien "...på 100 måder" er den flot gennemillustreret. I serien har forfatteren tidligere bidraget med Snacks & tapas på 100 måder (97/31). Udvalget af supper er stort, varieret og tilpasset tidens smag. Supperne er dermed anderledes end hvad man ellers finder i andre kogebøger. De er inddelt i nærmest situationsbestemte afsnit som Gæster & fester, Light & lækkert, Hurtigt & nemt, Kraftig & mættende, Stærk & krydret samt Grundopskrifter. Registeret er opdelt i varme og kolde supper samt tilbehør, men det er svært at få et præcist overblik over bogens indhold. Opskrifterne er noget sammenpressede, men alligevel overskuelige og nemme at arbejde efter. Der er dog ikke blevet plads til erstatningsforslag hvis det kniber med at skaffe enkelte ingredienser. Til gengæld er der sidehenvisninger til tilbehør og grundopskrifter i den enkelte opskrift.