"Et ædelt og lidt gammeldags Mozart-album. Hvis man foretrækker Mozarts musik spillet smagfuldt af et stort orkester på en konservativ måde, så er denne indspilning anbefalet ... Blomstedt ... spiller i dag musikken hurtigere, slankere, med mindre vibrato og større gennemsigtighed. Men der er stadig en ret stor strygerbesætning, som har det med at dominere blæserne, og det går i mine ører ud over Mozarts retorik ... Mozarts to sidste symfonier, nr. 40 og 41, er det perfekte par ... Og det er den sidstnævnte symfoni, der lykkes klart bedst for Blomstedt".