Symphonie Nr. 7

"Vielerorts fast als Provokation aufgefasst, debütiert ... Kirill Petrenko hier ... beim neuen Label des Bayerischen Staatsorchesters in München ... Und das mit Mahlers Siebter, dem grössten Sorgen- und Schmerzenskind des gesamten Mahler-Repertoires. Das Orchester hat nicht sonderlich viel Erfahrung damit. Petrenko noch weniger. Geht das ins Auge? Nein".

"Jansons and the orchestra brilliantly produce the astonishing array of colors and effects Mahler exploited in this symphony, nicknamed "The Song of the Night" for its vivid series of nocturnal images ... this is a fine rendition of what may be Mahler's quirkiest symphony, and it is well worth having".

Læs anmeldelse

"It all comes over as marvellously cogent, the only flaw perhaps being that the ­finale, with its chattering counterpoint ­modelled on Wagner's Meistersinger, seems a bit too long. It's fabulously played, too, with all of the Tonhalle's trademark ­no-nonsense refinement".

"The score has its moments, particularly when the sheer exuberance of the writing and the almost naive delight in its orchestral and choral effects exert their own charm. Isaac Karabtchevsky does a good job in keeping everything shapely and well balanced, though at times that's nearly impossible, and as part of Naxos's series devoted to Villa-Lobos's symphonies, it's certainly worth exploring".

Læs anmeldelse

"Der er så meget information i denne musik, at øregangene er fuldstændig mættede, hver gang Gergjev tillader en lille pause til vejrtrækning. Det skaffer han til gengæld ofte plads til, og det er cd'ens styrke. Fuld fart frem med hovedet under armen og så en ægte pause, når kollapset er lige ved indfinde sig ... Og de spiller godt nok godt. Halsbrækkende messingmelodier, et klippefast drive og så uendeligt mange små, store individuelle præstationer".

Læs anmeldelse

"Der er mange spændende elementer i den fortolkning, som den nu 49-årige Petrenko her lancerer. Især kan man nyde de mange raffinerede blæsersteder, som komponisten har strøet ud over symfonien. Optagelsen, der stammer fra en liveoptagelse i Nationalteatret i München maj 2018, er også lydteknisk glimrende, og da den lille bog er smukt illustreret og passende informativ, er der absolut tale om en anbefalelsesværdig udgivelse, selvom den ikke har så megen kant som andre fortolkninger".

Læs anmeldelse

"Nu går operahuset i München og dets orkester ... ud med en ny profileret serie af album med stærke liveoptagelser. Udgivet på eget plademærke og til at købe på nettet. Den første udgivelse er Mahlers krasse, men også nattebløde og mystiske 7. symfoni, som Kirill Petrenko indspillede live med orkestret ... Petrenko ... får musik ud af hver eneste af Mahlers mange skærende klange, messingskrigende fanfarer og nattebløde fuglefløjt i den fem kvarter lange symfoni ... Man kan ikke andet end beundre Petrenkos sjældne musikalitet og forrygende dirigenthåndværk".

Læs anmeldelse

"Energien, som Dudamel og Simón Bolívar-orkestret kan producere, er enestående, men helt vellykket bliver det aldrig i Mahlers 7.Symfoni. Lige så snart begejstringen over energifråset har lagt sig, tager musikken af i fart".

Læs anmeldelse

"Supreme vigilange, as always, is the keynote to its success; and Barenboim is never bland or boring".

"Vurdering: BBC music choice - Vurdering: Disc of the month" - "Hand on heart, I can't think of another recording of this symphony that not only brings so many of its extraordinary feaures to life, but also balances them".

"Det er svært at overse denne udgivelse, der er indpakket i et lyserødt omslag. Og det ønsker du heller ikke. Bayerisches Staatsorchester og dets afgående chefdirigent Kirill Petrenko byder på en elegant og fængslende opførelse af Mahlers mindst værdsatte symfoni. Mahlers Symfoni nr. 7 fortjener dog ikke at blive negligeret ... Vi hører en meget velovervejet opførelse, hvor Petrenkos arbejde med rytme, artikulation og farve afslører alle de vidunderlige stemninger i Mahlers partitur uden på noget tidspunkt at overbetone dem ... Petrenkos palet af stemninger og farver, hans fornemmelse af intimitet og formål ... gør hans indspilning ... vellykket".

"Es versteht sich, dass alle wichtigen Soli der Streicher, der Holzbläser, von Horn sowie Trompete makellos ausgeführt werden, klangschön und eloquent artikuliert sind ... Petrenko ist ein Detail-arbeiter. Die Balance, Artikulation und Dynamik sind für eine Live-Aufführung von hoher Disziplin".

"Die Emotion aber ist bei Fischer und seinen phänomenalen Musikern ... immer eine aus dem Notentext geborgene ... Endlich einmal spukhaft, böse huschend gelingt das Scherzo, duftig die zweite Nachtmusik, detailliert, doch räumlich von der Tontechnik abgebildet".

"Orchestral choice: Fischer contrasts gracious, chamber-textured dances with brilliant fanfares and toppling masses to absolute perfection. Throughout there's a transparency to the recorded sound, even in the heftiest passages, which is beautifully underlined by natural, state-of-the-art recording".

"BR Klassiks capture the full warmth of the Bavarian ensemble".

"Above all, Stenz makes no moves unlicensed by the demanding score, and his ear for immaculate balances is reflected in a recording which keeps everything in natural perspectives ... You need more than one recording of [Mahler no. 7] ... and this should be among them".

"This performance may not be quite as incandescent as the same team's recent Third Symphony, but it's still well up to the overall standards of Bamberg's Mahlerian success story".

"The Swiss know how to do carnivals in style, but they just don't topple into near anarchy as do Rattle's or Abbado's players. Altogether admirable, but not the whole, wild story".

"Gustavo Dudamel pulls it off, but suffers in comparison with the very best on disc. His familiar tendency to bump in tempo changes robs the first movement of its gearing-up to a lurid, night processional, though the final climax certainly blazes ... The ending carries the joy that only a live performance can bring. That merits four stars and a permanent place on the CD shelves".

"På denne nye cd startes der lidt tøvende. Ligesom man kan spørge sig selv om, hvad Mahler egentlig vil med 1. satsen, synes Israel Filharmonikerne og Zubin Mehta heller ikke at have fundet et helt tilfredsstillende svar. Orkestret spiller i international klasse ... så ens ører skærpes ved 2. satsens finurlige linjer og hemmelighedsfulde facon ... de skønne træblæsere i Israel Filharmonikerne kommer til deres ret her".

"It's always been a joy to hear the sheen of the Royal Concertgebouw in performances from the orchestra's own concert hall. This sounds as glorious as previous principal conductor Riccardo Chailly's Decca spectacular, and it has one palpable gain: Mariss Jansons, whose spirit seems to me to incline more to the light than to the dark".

"Der Hörer ... kann bei dieser neuen Einspielung ohne zu zögern zugreifen. Sie ist in sich rund, ja brillant. Jansons kannt jeden Takt aus dem effeff, das verschrobene, das Spukhafte, den Weltschmerz und zuletzt das Marschartige, dann Überbordende im FInale. Die Amsterdamer spielen ... mit grosser Hingabe, warm timbriert wie immer und exzellent aufeinander abgestimmt".

"Those who share his [Maazel] apparent conviction that the only way to renew these familiar scores is to emphasise and push to extremes their every dynamic marking or tempo modification will find many moments of expressive force or vivid texture to admire here. But the drawback of this approach is that it tends to interrupt flow and the large-scale unfolding of form".