The symphonies
Carl Nielsen (f. 1865)
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Musik / klassiske symfonier
The symphonies
Carl Nielsen (f. 1865)
Ein deutsches Requiem
Johannes Brahms
Symphony no. 7
Anton Bruckner
The concertos
Carl Nielsen (f. 1865)
Vivaldi's seasons
Antonio Vivaldi
Vildtvoksende fantasier : musikhistorier for børn
Orchestral songs
Jean Sibelius
Le sacre du printemps
Igor Stravinskij
Piano concertos
Johannes Brahms
Also sprach Zarathustra
Richard Strauss
d. 11. sep. 2018
af
af
John Christiansen
d. 11. sep. 2018
"Lidt en sensation, at Wiener Philharmoniker har indspillet Gades populære "Tango jalousi". Lad os bare begynde med den, selv om den kun er ekstranummer ... Det er alligevel noget særligt at høre den gengivet af et så klangstærkt og perfekt spillende orkester. Det er en luksusudgave, som har nok af det hele, også den fængende rytme ... Hovedkomponisten på cd'en er Rued Langgaard ... Man må sige tak til Wiener Philharmoniker og den finske dirigent Sakari Oramo, at de har taget Langgaard op igen ... En cd, som fortjener et godt salg også herhjemme".
2007
af
af
James Leonard
2007
"Langgaard's Second and Third prove to be easily accessible and guilelessly attractive works in these superbly played performances with Thomas Dausgaard leading the Danish National Symphony Orchestra ... this disc features the world-premiere recording of the original version of the Second that adds about 10 minutes to its length, if not much to its formal coherence. Furthermore, the sound of these 2006 Dacapo recordings is much smoother, rounder, and deeper than the sound of the 1992 Danacord recordings".
d. 3. okt. 2018
af
af
Thomas Michelsen
d. 3. okt. 2018
"Nu kan man høre Wienerfilharmonikerne spille Langgaards 2. Symfoni, 'Vaarbrud', med det schwung, den fortjener. Værket er skrevet for stort Strauss-og Wagner-orkester ... Og Wienerfilharmonikerne spiller det afvekslende værk med storslået sikkerhed. Men det er Langgaards 6. Symfoni, 'Det Himmelrivende', der cementerer outsiderens placering som mere end et fermt vidunderbarn ... Det er simpelthen rart at mærke Wiener-filharmonikerne give Langgaard kærlighed - og så er det sjovt som ekstranummer at høre Jacob Gades 'Tango jalousie' ... spillet wienervalsende, bredt og lækkert med dirigenten Sakari Oramo på soloviolinen".
d. 15. okt. 2018
af
af
Peter Dürrfeld
d. 15. okt. 2018
"De to symfonier, som det velpolerede orkester fra Wien her fortolker under ledelse af Sakari Oramo ... er skrevet henholdsvis op til og umiddelbart efter Første Verdenskrig og bærer begge præg af Langgaards orientering mod tysk musik, mere specifikt komponister som de to Richard'er, Strauss og Wagner. Men naturligvis er der også klart danske træk i hans værker ... Der er et par tillægsgevinster til de to symfonier: Langgaards egen strygerserenade Upaaagtede Morgenstjerner fra slutningen af hans karriere samt - måske en kende malplaceret i denne sammenhæng - Jacob Gades Tango Jalousie".
d. 26. juni 2007
af
af
Søren Schauser
d. 26. juni 2007
"Nummer to med undertitlen "Vårbrud" (...) lægger ud med en optimisme, der ville gøre selv Richard Strauss misundelig. Men den taber pusten undervejs ... Ungdomsbruset [nr. 3] lyder noget mere besættende. Faktisk er der tale om en slags klaverkoncert ... Og da klangmasserne med både orkester og klaver og kor til sidst vælter ud af højttalerne, føler man sig helt godt underholdt".
d. 23. juli 2007
af
af
John Christiansen
d. 23. juli 2007
"Gevinsten er den anden symfoni, Vårbrud , med sopranen Inger Dam-Jensen som solist i Emil Rittershaus Forårsklange. (Det er meget afvekslende (sen)romantik med boblende ideer, som måske ikke altid forekommer lige logisk, men nok var det for en ener som Langgaard . Vi er dog heldigvis kommet over den tid, da alting skulle komme efter recept, og Langgaards blanding af lidt wienerklassik, mere Wagner og ikke mindst Richard Strauss kan være dejligt naiv på en seriøs måde".
d. 18. sep. 2014
af
af
Peter Dürrfeld
d. 18. sep. 2014
"En fin indspilning af Rued Langgaards 2. og 3. symfoni ... De to symfonier udstråler i Thomas Dausgaards fortolkning et ungdommeligt gåpåmod og en ivrig søgen efter et personligt udtryk".
d. 29. aug. 2007
af
af
John Christiansen
d. 29. aug. 2007
"Thomas Dausgaard og det velspillende Radiosymfoniorkester fortsætter med Rued Langgaards symfonier, som de spiller på en dejligt naturlig måde ... Det er meget afvekslende (sen)romantik med boblende ideer, som måske ikke altid er lige logisk for os, men sikkert nok for en ener som Langgaard ... Langgaards blanding af lidt wienerklassik, mere Wagner og ikke mindst Richard Strauss kan være dejligt naiv på en seriøs måde".
d. 24. juli 2007
af
af
Thomas Michelsen
d. 24. juli 2007
"Dausgaard dirigerer med temperamentsfuldt schwung, og Salo har beslutsom råstyrke og pondus i sin krævende solo, men lydbilledet er tykt".
d. 9. jan. 2019
af
af
Valdemar Lønsted
d. 9. jan. 2019
"Wienernes noblesse og fornemme klangtradition klæder disse symfonier vældig godt. Det er, som om de kender musikken indefra ... Man må imponeres over den 19-20-årige Langgaards tekniske mesterskab og ustyrlige skaberenergi i toeren, som Oramo og wienerne lader os forstå tydeligere end måske nogensinde før ... Wiener Filharmonikerne har taget Rued Langgaard til sig, det var der ingen af os, der så komme, og Sakari Oramo, som til daglig er chef for BBC Symfonikerne og Stockholm Filharmonikerne, har her været en kompetent og åndsbeslægtet brobygger mellem dansk og østrigsk musikliv".
2018, nr. 51
af
af
Andrew Mellor
2018, nr. 51
"Det virker mærkværdigt men samtidig også opmuntrende at opleve verdens mest prestigefulde orkester indspille musik af en førhen glemt dansk komponist ... Derfor kommer belønningen så rigelig, når man lytter til denne musik, smukt indspillet, af et orkester, der repræsenterer spydspidsen for denne tradition ... Hvis orkestret føler sig hjemme i Rued Langgaards musik og er fulde af beundring for partituret, så er der ingen nordisk tilbageholdenhed i Sakari Oramos direktion ... Symfonien har aldrig lydt mere sammenhængende ... [I] Tango jalousi ... gør orkestret sig igen bemærket med deres klanglige pragt".
2018 Dezember
af
af
Gerald Felber
2018 Dezember
"Liebevoll-gelassenen, gerade in ihren leiseren Momenten beeindruckenden und von den Wienern in ihren innigen wie grell-ungefälligen Passagen intensiv mitgestaltenen Langgaard-Präsentationen".
2018 December
af
af
Malcolm Hayes
2018 December
"Rued Langgaard's ... high-Romantic, would-be transcended style was indeed at an opposite pole to Nielsen's post-classical idiom; but the contents of this superbly played recording show that he was also a compulsively prolix, wildly inconsistent composer in ways that, even on his works' own terms, far too often don't convince. Symphony No. 2, Vaarbrud, opens with nearly 20 minutes of cloned Richard Strauss ... The Sixth Symphony, Det Himmelrivende, is a set of variations on two themes, based on the Christ/Antichrist duality that was a Langgaard obsession ... Jacob Gade's Tango jalousie, its opening violin solo sparklingly played by Oramo, represents the kind of pleasure-Garden material that succeeded where Langgaard himself could not".
2018 November
af
af
Richard Whitehouse
2018 November
"Editor's choice: Oramo and the Vienna Philharmonic [take] on two contrasted works by Rued Langgaard that illuminate this composer in all his stylistic diversity and recklessness ... Such an idiom should be in this orchestra's blood and the VPO do not disappoint - whether in the lyrically effulgent initial movement, with its discreetly modified sonata form, or the lithe finale ... A mandatory purchase for its interpretative insights, committed playing and tangibly realistic sound ... A suave tango as is also the most played Danish piece. Oramo tackles its solo part with aplomb".
2018, nr. 85
af
af
Jörgen Lundmark
2018, nr. 85
"Rued Langgaard och Jacob Gade kunde knappast vara mer annorlunda ... Hör verkligen Tango Jalousie hemma på den här skivan? Fast det är kul att höra Wiener Philharmoniker spela den så har bra med Sakari Oramos utmärkta inledande violinsolo. Langgaards andra symfoni (1912-14) är lyriskt expansiv, senromantiskt fyllig ... I den sjätte symfonin dominerar en förbluffande kärv intensitet .. Att desutom höra Wiener Philharmoniker i den här repertoaren är särskilt intressant. Tolkningarna är av världsklass: ett precist samspel, en mycket stor dynamik och klarhet i varje stämma. Och så den fantastiska klangen, som få andra orkestrar kan mäta sig med".
Årg. 82, nr. 1 (2007/2008)
af
af
Jesper Lützhøft
Årg. 82, nr. 1 (2007/2008)
"At beskæftige sig med Langgaard må indebære en del frustration ... Der læsses på, som om han har glemt, hvad der allerede er i gang, der spilles i øst og vest - og det gøres der godt - men summen af Langgaards ophobning af lyd og materiale bliver negativ ... Den 2. symfoni virker derimod mere helstøbt2.
Årg. 40, nr. 7 (2007)
af
af
Mogens Wenzel Andreasen
Årg. 40, nr. 7 (2007)
"Udførelsen er som ventet i højeste topklasse, Dausgaard har tydeligt meget til overs for denne musik, og alt spilles, så man føler sig overbevist om her at stå over for musik af allerhøjeste klasse. Mesterværker".