Bøger / faglitteratur / kogebøger

Takanna - go' mad af grønlandske råvarer


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. dec. 2001

af

af

Liselotte Henriksen

d. 17. dec. 2001

Takanna betyder Værs'go på grønlandsk og det er hvad forfatteren ønsker at sige med denne samling af opskrifter, hovedsagelig indsamlet fra familie og venner, baseret på grønlandske råvarer. Hovedformålet er at vise grønlændere, hvordan man kan lave fremragende mad af lokale fangster og vilde urter. I Syddanmark vil det nok være vanskeligt at skaffe frisk sællever, mattak (hvalhud), fjeldryper, alke eller narhval, men her er også opskrifter med laks, stenbider, ørred, torsk, rødfisk, lodde, muslinger og rejer. Nogle af de ca. 100 opskrifter er traditionelle, men de fleste har en særlig grønlandsk drejning, ved brug af andre krydderier eller grønsager, f.eks. kvan, end man normalt ser. De er enkle og lette at gå til og for de mange, som kan lide at eksperimentere med 'eksotisk' mad, kunne det måske være en idé at søge inspiration inden for rigsfællesskabets grænser. Smukt illustreret med farvetegninger af råvarerne. Inger Hauges Opskrifter fra mit køkken i Grønland (1985) og Gerda Janda og Pernille Bækgårds Grønland, mad og myter (1996) har samme grundlag.


Jyllands-posten

d. 3. jan. 2002

af

af

Lars Ole Knippel

d. 3. jan. 2002