Mon andre end Hartmann og Karrebæk leverer varen svingende på lige netop denne måde i samspillet mellem tekst og billede? Enten har han et særligt talent for rollen som akkompagnatøren, der diskret leverer klangbunden for den optimale udfoldelse af Karrebæks brillante solo, eller også er hun bare så dygtig, at hun får det til at se ud som om, det er sådan, det forholder sig. Selvom de 13 søde vers om tallene fra 0 til 12 rimer fint og ligger godt for oplæsning, ville de nok ikke nå særlig langt uden billederne til at give dem mening og galskab. Som fx i verset om totallet: En pige ser sig i spejlet, og når hun går, går spejlpigen den modsatte vej, men hvis pigen nu prøver at vente på hende, hvad sker der så? Jo, så ser vi pigen vente finurligt for foden af en trappe, mens hendes skygge som en sort løber falder op ad trappen og forbinder hende med spejlpigen, der netop er på vej ud af spejlet og ned ad trappen ad deres fælles skygge - fortryllende bizar billedlogik fint komponeret ind i et kæmpe total. Måske er dette ikke barnets allerførste talbog, men de lidt større med interesse for at lære klokken får i tilgift på omslagets inderside billedet af en urskive og visere, der må kopieres og leges med.