Film / fiktion

The Challenger


Beskrivelse


I 1986 bliver nobelprismodtageren i fysik Richard Feynman medlem af den komité, der skal undersøge årsagen til, at den amerikanske rumfærge Challenger eksploderede efter kun 73 sekunder i luften. Han aner hurtigt fortielse og politiske rævekager. Feynman er oppe mod stærke kræfter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juni 2015

af

af

Ulrich Breuning

d. 15. juni 2015

Sober, men samtidig meget spændende skildring af en videnskabsmands seje og stædige kamp for at finde sandheden om rumfærgen Challengers tragiske forlis i 1986. Bred appel til fjernsynspublikummet, som værdsætter nutidshistorie og menneskeligt drama i thrillerens funktionelle form.

I 1986 bliver nobelprismodtageren i fysik Richard Feynman (1918-1988) medlem af den komité, der skal undersøge årsagen til, at den amerikanske rumfærge Challenger eksploderede efter kun 73 sekunder i luften. Han aner hurtigt fortielse, spilfægteri og politiske rævekager i et forsøg på at lægge røgslør ud. Feynman er oppe mod stærke kræfter. Og mod sin fremskredne kræftsygdom. TV-filmen bygger på Richard Feynmans (og hustruens) egen beretning om sagens forløb.

Der er en naturlig autenticitet over fortællingen om den døende videnskabsmand, der i 1940'erne var med til at udvikle atombomben, og hans vilje til retfærdighed i sit livs skumringstid. Han portrætteres blændende af William Hurt, og i det hele taget er der god grund til at anbefale filmen. Omend der er tale om mainstream americana.

Der er en tradition i amerikansk film for at skildre sandhedssøgende mennesker og deres kamp mod uldne og gustne autoriteter: Kina syndrometAlle præsidentens mænd og Alle præsidentens mændDer er en tradition i amerikansk film for at skildre sandhedssøgende mennesker og deres kamp mod uldne og gustne autoriteter: Kina syndromet og .