Om kvinder og mænd, tid og sted. For læsere med hang til sproglegende, filosofiske digte.
Det handler om tid og sted i disse korte digte, men også meget andet: Mænd, kvinder, feminisme, klimakamp, m.m. I dette digt handler det om tid, mens sproget hives og strækkes: "jeg har brug for al den tid / at spilde / så kom ikk' / og sig at musik / slår tiden ihjel / for jeg har brug / for al den tid / at spille / stille". Andre steder taler et jeg om sit forhold til kvinder: "at pigerne siger / jeg har en dejlig / forklarer hvorfor / visse andre hader / mig (og pigerne): / dem der ingen fik", hvor det udeladte ord formentlig rimer på "fik". Woke-bevægelsen får også hug: "negerslaveri er genindført! ingen / reklame for yoghurt eller flybillet / ter er mulig uden at mindst hver fjerde / er af rikansk af stamning: det nye sort!".
Tonen er humoristisk og tilgangen filosofisk. Om det er morsomt, må være op til læseren, men det kan blive ret brutalt.: "de var de eneste / overlevende / fra thunbergs / barsebäckbombning / da han rev hende ned / i kloakken det eneste / værn imod strålingen // det var først da de / nåede øresund og hun / klagede over sine våde sko / at han fik nok / og knak hendes hals / og gik op og ud / i solen".
Nefer Olsen har tidligere udgivet digtsamlingen ApotheoseHetærebreve, hvor han går i rette med feminismen. For et andet blik på mænd og kønsrollerne, se fx Harald Voetmanns HetærebreveNefer Olsen har tidligere udgivet digtsamlingen Apotheose, hvor han går i rette med feminismen. For et andet blik på mænd og kønsrollerne, se fx Harald Voetmanns .