To kvinder - to liv

Originaludgaven af denne bog er fra 1985, og den kom 1. gang på dansk i 1988 i Asschenfeldts Bogklub og findes på nogle få folkebiblioteker. Umiddelbart er det egentlig en bog, som har meget imod sig i bibliotekssammenhæng. Dens univers (=filmstjerner, musik, sprog) er fra starten af 1980'erne; indholdet (venskab mellem to meget forskellige kvinder) kunne ligne en kliche. Men så flytter det hele sig langsomt, beskrivelsen af de to piger, som man følger i årene 1951-1983, er morsom, sentimental og underholdende. Den rapkæftede CeCe bliver "opdaget" som barnestjerne og kæmper sig op til en blanding af Streisand/Minelli eller måske Garland, hun holder sig oven vande lige meget hvad. Og så er der lille pæne Bertie, der kun ønsker omverdenens accept. De to holder gennem årene et venskab i live via breve og sjældne besøg, da CeCe ender i Hollywood. En misforståelse, da Bertie's opblæste nar af en mand lægger an på CeCe for trofæets skyld, skiller dem i en periode. Her er alle en underholdningsromans ingredienser: glamour, følelser med stort F, sørgelige begivenheder (Bertie finder kærligheden, men han dør i en ulykke), ironi (CeCe's figur har i al sin kvikhed megen humor), og så en slutning (som ikke skal afsløres her), hvor det debatteres, hvad det egentlig er, at man ønsker for sine allernærmeste og hvorfor. Til Steel- og måske Higgins Clark-læserne.

Læs hele vurderingen