Denne roman udkom 1. gang i 1932, året efter den nok mest omtalte af forfatteren: Midt i en jazztid, som blev taget under behandling af Dansklærerforeningen i 2002, før det var der en del oplag i serien Gyldendals tranebøger. Denne udgave af To mennesker mødes er også en af Gyldendals tranebøger, men det beviser jo, at der stadigvæk er salg i romanen. Og det ville der ikke være, hvis ikke den også stadigvæk i dag kan give en god og indholdsrig læseoplevelse. Den handler jo om et kærestepar, der forsøger at krydse den afgrund af social forskel, der er imellem dem, og må indse, at det er ikke muligt. Den unge mand, Kaj, er medicinstuderende og nøjagtig så blasert som de unge i Midt i en jazztid. En aften "på en restauration" møder han så den unge Kirsten (kaldet "Kis"', meget typisk for tiden) og en verden åbner sig for ham. Beskrivelsen af de to og deres univers vil være ganske eksotisk for en ung læser, og sprog og fortælleteknik er enestående og af den slags, der efterlader spor i læserens erindring. Bogen "bliver hos én" længe. Sønderbys skiftende fokus på personerne, nærmest som et filmkamera, der kører ind for så at glide tilbage i total, samtidig med at han giver omgivelserne "stemme", er fascinerende. Den skal vi (også) huske, når der kommer en forespørgsel om en god kærlighedsroman! Foruden at give den til de store skoleelever.