"Engelske Flo Morrissey er på nippet til at være en sensation - hun er blot 20 år, men synger med en stemme så smuk og tidløs, at det næsten ikke er til at bære. Hun er blevet sammenlignet med Lana Del Rey og Kate Bush, men nærer også et slægtskab med First Aid Kit, når disse skruer ned for tempoet. Hendes stemme besidder uhørt smukke og hjerteskærende kvaliteter og udgør en betagende blanding af noget ungt og gammelt, noget naivt og vist".