Uffe og Sara får en ven er en grøn Dingo. Fra forlaget er den udstyret med kun én prik, dvs. letteste kategoris letteste gruppe. Men 95 s. kræver en så avanceret koncentrationsevne, at defleste selvlæsere skal findes fra midten af 2. skoleår. Når det er sagt, skal det slås fast, at bogen hverken er ministerielt hø eller hakkelse. Det er en gennemarbejedet, velkomponeret bog, somaldrig føles sprogligt flad trods det ekstremt lave lix-tal. Selve historien udspilles omkring to venner fra 3.b og 2.a, om leg og slagsmål (med Mikkel på 10) om Saras fødselsdag - og om æbleskuden alt for sen aften. I haven finder de Mikkel, som er bange for en af de store, og så opstår venskabet. Teksten er sat med god, åben typografi på korte linjer; så der er masser af luft til øjet athvile på. Med mellemrum brydes siderne af dejlige farverige tegninger, der understreger stemningerne, både spænding, frygt og glæde. Bogen er lige velegnet til fælles klasselæsning via sæt og tilindividuel oplevelse; mendet vil være synd at bruge den til oplæsning, da den kan selvlæses så tidligt - og være relevant helt op til 3.-4. kl.