Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ulvedans


Beskrivelse


Justin og Riley er begyndt at gå til dans, men Justin vil gerne holde det hemmeligt for sine holdkammerater. Daniel har mødt Debbis forældre og fundet ud af at hendes far har en mistanke om at der er varulve i Pine Wood.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2014

af

af

Pia Petersen

d. 23. sep. 2014

Debbi har fødselsdag og Daniel, Justin og Riley er inviteret på fin restaurant af hendes forældre. Men hvordan vil Riley styre sin klodsethed blandt krystalglas og fint porcelæn, og hvordan vil Daniels varulveblod reagere på alt sølvbestikket? For 10-13-årige.

De kommer igennem aftenen, men Daniel får præstationsangst og får ikke givet Debbi den gave, han har købt til hende. Situationen bliver ikke bedre af, at Debbis far har mistanke om at der findes varulve i Pine Wood og at Debbi har fået et sølvarmbånd, så Daniel nyser, hver gang de er sammen. Riley og Justin er begyndt til dans for at styrke Rileys motorik, og Justin kæmper for at holde det hemmeligt for sine holdkammerater fra fodboldholdet. Det hele kulminerer til et velgørenhedsarrangement på det lokale børnehospital.

Sjov og underholdende historie der er velskrevet, og de forskellige sidehistorier flettes fint sammen. Derudover trækkes der tråde tilbage til Franklin Grove og "Min søster, vampyren", hvilket understreger slægtskabet mellem de to serier.

Denne minder om forfatters anden serie, "Min søster, vampyren", hvor det er to piger, der er tvillinger - den ene menneske og den anden vampyr. Ellers er Donbavands "Gysergaden Scream Streeet" også en humoristisk serie, der handler om vampyrer.