Bøger / faglitteratur / håndbøger

Ung eller gammel?


Beskrivelse


Om aldersbestemmelse af vildt på baggrund af kropsbygning og adfærd samt om hvordan denne viden kan bruges konstruktivt i jagtudøvelsen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. jan. 2016

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 21. jan. 2016

Med et stigende antal af både jægere og rådyr, samt en tilspidset diskussion om forvaltning af de stadigt flere dådyr og krondyr, er denne håndbog i udvælgelse af skudklare dyr (bl.a. på grund af alder) et godt og relevant redskab til en godt funderet vildtforvaltning. Primært for jægere.

Oversat efter en tysk grundbog baseret på mange års erfaringer og undersøgelser, udgør bogen en håndbog til at vurdere især et dyrs alder. Arterne kronvildt, dåvildt, råvildt, muflon og vildsvin beskrives i tekst og billeder, hvor forskellige scenarier gennemgås. Hvad er det for nogle dyr, hvilken årstid er det, hvordan er livssituationen for det enkelte dyr - og til sidst: hvilke(t) dyr er det forsvarligt at skyde. Bogen sluttes med et afsnit om aldersbedømmelse ud fra adfærd.

I bogen gøres op med flere myter og traditionsbaserede regler om aldersbestemmelse. Bogen er ikke en facitliste hertil, men en nyttig og direkte anvendelig håndbog for langt de fleste jægere. I Danmark er især bogens afsnit om rådyr, krondyr og dådyr jagtligt relevante, mens afsnit om de andre dyr er god læsning for de mange jægere, der rejser udenlands på jagt.

Diskussioner om og råd til afskydningspolitik har været bragt tidligere i bøger og blade, men denne bog udfylder en ledig plads i den danske jagtlitteratur i kraft af sin pragmatiske grundighed og konstruktivitet.


Jæger

Årg. 24, nr. 12 (2015)

af

af

Mads Flinterup

Årg. 24, nr. 12 (2015)