Bøger / faglitteratur / øvelser

Vågn op med workout


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2006

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 6. jan. 2006

Jeg har ikke tid, er en sætning man ofte hører, når talen går på motion. Men med denne bog i hånden er det ingen undskyldning længere, for ifølge forfatteren fortæller ny forskning, at motion fordelt over flere gange i løbet af dagen, er lige så gavnligt mht. kondition og vægttab, som hvis man brænder det hele af på en gang, og 10 minutter ad gangen er nok. Når motionen udføres om morgenen har den også den effekt, at stofskiftet sættes i vejret, og kroppen begynder at forbrænde kalorier og fedt tidligere og i længere tid i løbet af dagen. Øvelserne i bogen kan udføres af alle uanset hvilken form man er i, men forfatteren påpeger, at de især er gavnlige for kvinder mellem 30 og 70 år. Der er 7 forskellige forslag til workoutprogrammer, så der er mulighed for, at man kan vælge program alt efter, hvordan man har det om morgenen. Opvarmnings- og afspændingsøvelserne er nok til et 10 minutters program i sig selv. De øvrige programmer er af forskellig sværhedsgrad, fra det meget lette med øvelser som kan laves i sengen, til de mere krævende som yogaøvelser, træning for kredsløbet, styrketræning, pilates og øvelser for mavemusklerne. Det er meget korte introduktioner til de forskellige former for motion, fx er der 12 sider om pilates, og derfor vil det være en fordel, hvis man kender lidt til det i forvejen. En tiltalende ide, hvis man har ro omkring sig om morgenen.


Bogmarkedet

Årg. 151, nr. 2 (2006)

af

af

Hanne Smedegaard

Årg. 151, nr. 2 (2006)