"Lige meget hvad, Navneløs gør, så udfordrer de traditionens formsprog med stærk vilje og stor selvsikkerhed, som sikkert kan tilskrives deres unge alder. Og gudskelov for det, for har vi egentlig brug for flere retlinede rockbands, som skriver sange, som allerede er skrevet uendelig mange gange før? Navneløs er nu stærkest, når de placerer sig mellem skabelon og spring som i »Forsvandt« med muskuløs guitar og et pludseligt horn. Eller »Metronord« - hvis titel ligner et lån fra Søren Ulrik Thomsen - der skaber et smukt spænd mellem stemmen og de smukke twangede guitartemaer".