Med Ø-rejsen (1991) fik BON sit velfortjente gennembrud som ill. af international klasse. Den nye bog ligner denne i udtryk og indhold med et komplekst, surrealistisk univers af drømme,fantasi og virkelighed. I farvemættede, tekstløse billeder fortælles historien om en umage trios rejse gennem forunderlige landskaber, faretruende oplevelser og magiske steder frem til festen, detidylliske endemål. Bogens egentlige mål er imidlertid selve rejsen, som går gennem tid og rum, drøm og virkelighed og mange slags farer. Overfladisk set bevæger de 3 personer sig gennem bl.a. etmiddelaldermiljø, en skov af kæmpeskildpadder, et mareridtsagtigt blåt rum og smukke, eventyrlige landskaber. Den symbolladede historie kædes sammen af forbindelslinier mellem de enkelte opslag,som er selvstændige malerier med et mylder af små sidehandlinger, sagnagtige væsener m.v. De farvemættede malerier i stærke, naive kulører er fantasifuldt og originalt komponeret med stordetaljerigdom, konsekvens og mangesurrealistiske elementer. En på alle måder fascinerende og eksotisk billedrejse med mange tolkningslag, og et univers med bud til alle fantasi- ogopdagelseslystne børn fra ca. 4 år og opefter samt voksne formidlere.