Bøger / skønlitteratur til børn

Verdens mærkeligste kæledyr


Beskrivelse


Ida og Carlo ønsker sig et kæledyr. Det kan ikke lade sig gøre. Deres mor har allergi. Så finder de en girafunge. Mon de må beholde den?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2010

af

af

Vibeke Axelsen

d. 23. mar. 2010

Bogen vil kunne finde læsere fra de 8-11-årige. Indholdsmæssigt egner den sig bedst til de yngste i målgruppen. Den er til fritidslæsning.

Fortællingen foregår i en realistisk ramme og er en lille historie om storesøster Ida og lillebror Carlo. De er begge meget glade for dyr og vil have hund eller kat, men de kan ikke have kæledyr derhjemme, da deres mor er allergisk over for dyr med pels. Heldigvis går de på et fritidshjem, hvor det vrimler med dyr af forskellige slags. En dag på vej hjem fra fritidshjemmet falder de over en container, der indeholder en girafunge. Den tager de til sig - og med hjem. Dog er de først rundt for at forhøre sig, om der er nogen, der savner den. De er også en tur omkring lægen for at forvisse sig om, at deres mor kan tåle at have den i nærheden. De største trængsler for børnene er dog ikke centreret omkring girafungen, men omkring konflikter med en pige fra Idas parallelklasse. Hun beskylder dem for at have stjålet den, og sammen med nogle andre lede tøser, forfølger hun Ida og Carlo. Illustrationerne er udført i tegneseriestil. Der er mange af dem, og de er enkle og klare i farverne. De passer fint til teksten.

Der findes en del letlæsningsbøger, der har samme tema som denne: børn, der ønsker sig et kæledyr. De kan ikke få det, de ønsker, men får noget andet, som de bliver glade for.

Layout, illustrationer, forsidebilledet og den faste indbinding vil tiltrække målgruppen, der vil kunne læse en sød, lille historie, krydret med en smule fantasi.