Verdens vigtigste person : nedslag

Til læsere af erindringslitteratur anbefales disse prosalyriske erindringer, som består af en montage af sanseindtryk og tanker om livets stadier.

Erindringsstykker af Mogens Fjord Christensen (f. 1937). Bogen er inddelt i 5 dele, der på korte, lyriske prosatekster opridser livsforløbet, som det folder sig ud med erindringer fra barndommen i Struer, lægestudierne og medicinsk embedseksamen i Aarhus i 1965 samt arbejdet på børneafdelingen på Herning Sygehus fra 1974 til 2002 og det efterfølgende liv som pensionist. Undervejs er der orden og kaos, sejre og nederlag med et bryllup, døtre og en skilsmisse og alderdommen til sidst. Stilistisk er teksterne - i mere eller mindre udpræget grad - sat op som montager af umiddelbare sanseindtryk af natur og liv kombineret med jegets tanker, som fx i denne ungdomserindring fra Askø, hvor krop, længsel : "Skove og marker og enge. Her bliver min længsel næret. At ligge i en skovbund og få et glimt af præstens datter. Nattetordenvejr. Tolv skiver rugbrød til frokost og sulten igen til aften".

Der opstår tit magi i de korte montager, som skaber uventede koblinger ml. indtryk og tanker. Jegets eksistentielle overvejelser gør de private erindringer alment genkendelige.

Der er noget Claus Grymer'sk over teksterne, særligt dem, som omhandler alderdom, se fx Mørket er lysets chanceDigt om døden. Et andet digt med et jeg, som erindrer sit liv, er Søren Fauths Digt om dødenDer er noget Claus Grymer'sk over teksterne, særligt dem, som omhandler alderdom, se fx Mørket er lysets chance. Et andet digt med et jeg, som erindrer sit liv, er Søren Fauths .

Læs hele vurderingen