Bøger / skønlitteratur / roman

Vi vågner i Sibirien


Beskrivelse


Dystopi om en mand og en kvinde som både finder og mister hinanden i en verden, hvor vinter og død vil udslette alt liv.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2017

af

af

Sanne Mendel

d. 6. dec. 2017

En apokalyptisk roman om en vinter som vil udslette alt liv. En mand og en kvinde som elsker hinanden, forholder sig meget forskelligt til livet og til overlevelse og det får afgørende betydning for dem. For læsere af dystopiske romaner.

En vinter truer med at udslette alt liv og vi følger en mands historie om en kvinde, han elsker, men som han ikke længere er sammen med. Danmark er gradvist ved at gå i opløsning og mandens kærlighed til kvinden gengældes efterhånden, men deres forskelligheder, behov og ønsker bliver en kile imellem dem. Imens landet sner til og bliver koldere, ødelægges mandens drøm om en normal tilværelse. Forholdet og samfundet er på sammenbruddets rand. Dette er forfatter Martin Paludans debutroman.

Det er ikke en roman som man bare lægger fra sig, når sidste side er læst. Der er stof til eftertanke og romanen sætter sit eftertænksomme præg på læseren.

Det er en meget unik roman som er helt sin egen. Den verden som udspiller sig mellem fantasi og virkelighed kan dog minde om Svend Åge Madsens universer. Ønsker man en roman som også handler om samfundets sammenbrud, kan Madsens roman Se dagens lys anbefales.


Himmelskibet [online]

Nr. 55 (2018)

af

af

Niels Gjerløff

Nr. 55 (2018)