Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Viktor & morfar


Beskrivelse


8-årige Viktor elsker at besøge sin morfar og høre hans spændende historier. De synes, der burde være mere fantasi i skolen, og så får morfar en god idé.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. mar. 2005

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 31. mar. 2005

Forfatteren har en stor børnebogsproduktion bag sig. Denne bog kan bruges til oplæsning fra ca. 8 år og selvlæsning fra ca. 9 år. Den har en meget tydelig dagsorden. Børns liv skal være mindre voksenstyret, de skal have barndommen tilbage og rig mulighed for at bruge deres kreativitet og fantasi. Bogen prætenderer ikke at være realistisk, og man må sluge et par utroværdigheder undervejs, men der er varme og humor om end ikke den store dybde i beskrivelsen af det nære forhold mellem 8-årige Viktor og hans morfar. Viktor er ikke det store lys i skolen. Hos morfar finder han forståelse, han må udfolde sig i den vilde have, og morfar er altid god for en spændende skrøne. Humoren understreges af de naivistiske tegninger. Jeg synes desværre, at bogen får for meget karakter af programskrift. Især når forfatteren lader de voksne komme direkte til orde, som i en fjernsynsudsendelse og på lærerværelset, på et niveau der går hen over hovedet på målgruppen.