Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Viktor Skrump


Beskrivelse


Viktor bliver mindre og mindre, og en dag er han pist forsvundet. Hans forældre er forvirrede og ingen læger eller andre eksperter kan finde ud af hvorfor. Mon nogen kan?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2014

af

af

Lars Larsen

d. 19. dec. 2014

Ingen ved, hvorfor Viktor Brink skrumper. Han bliver bare mindre og mindre, og en dag kan hans forældre ikke finde ham. Gys og humor til selvlæsning for drenge på 8 til 10 år.

Jonas Wilmann skriver gysere med horror og splatter for unge og voksne. "Viktor Skrump" er en historie om den ensomme dreng Viktor, der bliver kaldt "den skrumpende dreng". Hans forældre kan ikke forstå, hvad der sker. De har travlt på deres jobs og beder doktor Skov om hjælp. Han snakker med alle eksperter i landet, men ingen kan finde ud af det. Viktor bliver mindre og mindre, og en dag kan de ikke finde ham, men han er ikke blevet væk -. Forfatteren har selv illustreret med sort-hvide tegninger.

En tankevækkende historie om børn og forældre, ensomhed og om at lytte til hinanden. Sproget er lidt gammeldags, men der er spænding, lidt gys, lidt Nils Holgersen og sjove indfald. Forfatterens tegninger understøtter stemningen, men omslaget lover lidt mere gys end historien indeholder.

Spænding og humor, der kan minde om Kasper Hoffs bøger om Viggo og Mylle i "Doktor Z"-serien.