Bøger / faglitteratur / kogebøger

Vildere bliver det ikke


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2000

af

af

Birgit Sloth

d. 28. nov. 2000

Forfatterens tredje vildtkogebog følger efter Det er vildt - det er dejligt,1995 og Hvor vildt kan det blive,1996, og den er meget lig forgængerne. Der er samme layout og opbygning af bogens indhold samt genbrug af de generelle afsnit om vildtet og af nogle illustrationer. Opskrifterne er derimod nye, og forfatteren har endnu engang leveret gode, anvendelige opskrifter på de vildttyper, der er lettest tilgængelige i Danmark. Opskrifterne er opdelt i fuglevildt, hårvildt - dvs. hare, hjortevildt og vildsvin. Dertil kommer opskrifter med indmad og hakket dyrekød, fonde og tilbehør. Forfatteren har som uddannet husholdningslærer en praktisk tilgang til madlavning, men hun formår også at give måltidet et løft ud over det almindelige. Dette er ikke mindst opskrifterne på tilbehøret medvirkende til. Kogebogen er et godt supplement, hvis man ønsker nye variationer i vildtopskrifterne.



Informationer og udgaver