Bogen er både en videreførsel af en engelsk fortælletradition, som vi kender den fra Bjældes lange rejse, af W. J. Corbett og Kaninbjerget, af R. Adams, og en videreførsel af en afhovedværkerne i traditionen, K. Grahame's, Vinden i piletræerne fra 1908. Det er der kommet en pragtfuld oplæsningsbog ud af med de kendte personer fra originalen. Handlingsmæssigt falder bogen itre dele: Muldvarpens forsvinden og den følgende eftersøgning - Tudses fatale flyvetur - Grævlings katastrofale forårsfest. Gennem skildringen af først og fremmest de fire hovedtyper giver bogen etkærligt-ironisk og nuanceret portræt af den engelske folkesjæl, og gennem deres meriter, et følt billede af en samfundsordens normer og dyder, styrke og svagheder. Men væsentligst er bogen en smukfortælling i et smukt sprog, om venskab og erkendelse, accept og tolerance. Som i originalen er det også her den opblæste Tudse, hvor irriterende og tankeløs han end kan forekomme, der stjælerbilledet og forudsigeligt starterballaden, men det er netop bogens styrke, at vennerne, og læseren, indser, at også Tudse er uundværlig og har sin nødvendige plads i historiens hierarki. Bogen ersmukt traditionelt illustreret med et flot vue over bogens miljø på indercoveret. Som originalen, et smukt oplæsn.tilbud. Dixon Scott har tidligere videreført historien i Muldvarpen og dens vennerpå nye eventyr. (Tellerup, 1983).