Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den komplette udgave af Vinden i piletræerne


Beskrivelse


Samlet udgave af de klassiske fortællinger om Muldvarp, Rotte, Grævling og Tudse og deres liv ved flodbredden. Med introduktion om forfatteren, illustratoren og bogens tilblivelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2005

af

af

Bo Knudsen

d. 11. okt. 2005

En sand klassiker, nyoversat og meget flot. Det er ren fornøjelse at sidde med denne store bog i hænderne. Nu er det snart 100 år siden, den udkom første gang, men den dur stadig til oplæsning for vor tids børn, fra ca. 6 år. Den muntre rotte, den venlige muldvarp, den statelige grævling og den pralende tudse er fire personligheder vi alle genkender, også i os selv. Og så er der de fine beskrivelser af naturen ved floden. De farvelagte illustrationer er de originale af E.H. Shepard (også Peter Plys), og de er nok svære at overgå. Karin Bodenhoff har tidligere oversat og bearbejdet historien her i Flodbredden og andre historier fra Vinden i piletræerne (1997) m.fl. I denne nye, komplette udgave er sproget poetisk og fint. Stilen er den traditionelle, der er ikke moderniseret eller forenklet i forhold til de tidligere oversættelser, jeg har set, Vinden i piletræerne (1995), Muldvarpen og hans venner (1972) og Venner paa vandring (1937). De nævnte udgaver kan sagtens bruges endnu, også den ældste (ved Else Heise). Forrest et afsnit om forfatteren og bogens tilblivelse. Bogens udseende og udstyr er helt som Peter Plys : komplet samling fortællinger og digte (1995).