Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Zigurd og myreinvasionen


Beskrivelse


Billedbog. Lille Myr er blevet hjemløs, og Zigurd vil gerne hjælpe, men snart er der myrer alle vegne. Svirp har en ide til at lokke myrerne ud i junglen igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2003

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 29. juli 2003

En ny historie om trekløveret fra jungleskoven: Den rare zebra Zigurd og hans gode venner den forsigtige perlehøne Perle og den lille frække Svirp. Den hjælpsomme Zigurd får ondt af en lille hjemløs myre og inviterer ham og familien til at bo hos sig. Men snart er hjemmet invaderet af en horde af myrer, og gode råd er dyre. Den opfindsomme Svirp får dem lokket ud i junglen igen, hvor de hurtigt finder et nyt hjem - nemlig Svirps. Alt løser sig dog til det bedste. Det er en sød og enkel historie som er nem at følge og leve sig ind i, så længe det varer. Det er de livlige og farverige billeder som tiltrækker sig mest opmærksomhed. Ikke ved deres kunstneriske udtryk, men ved deres karakteristiske kraftige konturer og appellerende, glade farveholdning. Den zebrastribede Zigurd med de røde bukser og den frække lille Svirp med kasketten og den forsigtige rødkammede høne træder med enkle midler frem med hver deres personlighed. Junglen er tegnet som en eksotisk kulisse for de tre venners eventyr. En sød, ret så harmløs historie som er enkel og mundret at læse højt og egnet til en lille hyggestund med de 3-5-årige.



Informationer og udgaver