Denne bog udkom på norsk i 1984 og første gang på dansk i 1985. Det er en "dokumentarisk roman", forstået således, at baggrundhistorien ikke er fiktiv, den handler om en lille familie, der i vinteren 1944-45 i næsten 30 graders kulde må vandre fra en landsby i Nordland over vidderne til Nordsverige med så grusomme konsekvenser for dem. Faderen har været med i modstandskampen, og de må derfor flygte. Forfatteren giver skæbnerne litterært liv, hun fortæller den evige historie om krigens omkostninger for den enkelte, hun beretter de forfærdende enkeltheder, om overlevelsesevne og om de skadede menneskers ydmygelse. Hun sætter sig i deres sted og formår at give tanker og følelser troværdighed alligevel uden at invadere de egentlige personers integritet. Historien om flygtningene er universel, den fortælles i et enkelt og usminket sprog, vi hører om deres bange anelser, da de kan komme hjem igen, hvordan vil det være? Hvordan vil de blive modtaget med deres handicap? Frosten tog sig dyrt betalt under flugten over vidderne. Denne er et must for alle, der holder af den store nordiske litteratur, men bogen er også letlæselig, så velfortalt og indholdsmættet, at den kan bruges fra folkeskolens ældste klasser og opad. Forrige udgave er flittigt brugt, den var udlånt på mit bibliotek, men telefoncheck fortæller, at forord og efterskrift er identisk, men trykket småt i den gamle udgave.