Ingen litterære romanstudier eller tekstanalyser er i de seneste år blevet ført i marken uden at de på en eller anden måde har hentet inspiration i den russiske litteraturteoretiker og kulturforsker Mikhail Bakhtin's, (1895-1975), tænkning. Flere af hans hovedværker - eller dele deraf - findes allerede i danske oversættelser: Karneval og latterkultur, 2001, og Ordet i romanen, 2003. Rigmor Kappel Schmidts bog er den første større introduktion, og samtidig er den et forsøg på at eksemplificere og afprøve MB's teorier i forhold til Cervantes' Don Quixote, som MB nævner flere steder i sine værker, men aldrig foretog et egentligt studie af. Bogen er opbygget så et introducerende kapitel om et aspekt i MB's romanteori følges af et kapitel hvor Don Quixote læses med netop denne optik. MB's grundbegreber om karnevalisme og om romanens dialogiske og polyfone form, hvor mange forskellige stemmer, holdninger og stilarter mødes og blandes, anvendes med stort udbytte i læsningen af Don Quixote, hvis komplekse fortællekonstruktion til gengæld viser begrænsningen i MB's teori om romanen. De to "læsninger" perspektiverer og udfordrer gensidigt hinanden. Bogens begrebslige og analytiske niveau er højt. Forfatteren forsøger ikke at gøre det komplekse enkelt, men til gengæld er sproget renset for akademisk jargon.