Et grumt H.C. Andersen eventyr med illustrationer af Palle Wennerwald, hvor historiens onde fyrste sidestilles med Adolf Hitler. Både til dem med interesse i H. C. Andersen og til interesserede i illustrationer med en politisk agenda. Et eventyr for store børn (12+) og voksne.
H.C. Andersen skrev i 1840 "Den Onde Fyrste. Et Eventyr." Eventyret handler om en ond og overmodig fyrste, der har planer om at indtage hele verden. Som her "Og han gik i Krig mod alle sine Naboer, og han besejrede dem alle." Der er tilknyttet ni farveillustrationer til eventyret, hvor fyrsten er identisk med Adolf Hitler og hvor der ligeledes drages paralleller til anden verdenskrig og Nazi-Tyskland. Udgaven med illustrationer af Palle Wennerwald, udkom første gang i 1947 Den onde Fyrste (Ill. Palle Wennerwald), og denne 2. udgave er forsynet med en nye tekster, af Anders Hjorth-Jørgensen, om eventyrets udgivelseshistorik samt en tekst om Palle Wennerwald.
Selve eventyret er kort og effektivt, grumt og allegorisk. Men det er Wennerwalds fremragende illustrationer, hvor der bruges træk fra propagandakunsten, der giver udgivelsen en ekstra pondus.
Det grumme eventyr kan også læses i andre illustrerede udgaver som Den onde fyrste og Den onde fyrste (Ill. Ole Pihl). Det er spændende at sammenligne de forskellige udgaver og de forskellige visuelle tolkninger af H. C. Andersens allegoriske tekstDen onde FyrsteDen onde FyrsteDet grumme eventyr kan også læses i andre illustrerede udgaver som Den onde fyrste og Den onde fyrste (Ill. Ole Pihl). Det er spændende at sammenligne de forskellige udgaver og de forskellige visuelle tolkninger af H. C. Andersens allegoriske tekst.