Bogen er udgivet i Vintens serie Virkelighedens Verden. Hovedpersonen Eileen Franklin oplever som 28-årig et veritabelt chok, idet hun pludselig - efter at have fortrængt sinebarndomsoplevelser - generindrer mordet på hendes bedste veninde Susan. Eileens far er morderen, der efter at have voldtaget den 8-årige Susan, dræber hende med et klippestykke. Eileen er tilskuertil dette makabre drama. I dramadokumentarisk form gengiver Eileen i samarbejde med William Wright sit liv som voldtægtsoffer og seksuelt mishandlet af sin egen far, sin selvmodsigende storekærlighed til faderen, den svære beslutning om i 1989 at anmelde sin far for mordet og minutiøst selve retssagen, der i 1990 ender med domfældelse af Eileens far. Sagen er sensationel og en oplagtamerikansk mediebegivenhed med diverse tilbud til Eileen om film - og bogprojekter. Bogen er rystende læsning, men undertiden også lidt kedelig, idet der er mange gentagelser og mange passager erfor udpenslede, hvorved læseren misterdenpsykologiske forståelse for såvel datterens tragiske oplevelser som baggrunden for faderens forbrydelser. Bogen er illustreret med sort/hvidefamiliebilleder og billeder fra retssagen. I stil og indhold kan denne 'virkelighedsgyser' minde en del om Katherine Bradys bog: Fars pige (1980).