Kvaliteten i serien Virkelighedens verden er noget svingende, men efterspørgslen er konstant. Den nyeste reportage er sensationspræget og savner en nødvendig distance til et alvorligt emne. En kendt engelsk tv-journalist mister sit fire måneder gamle spædbarn ved vuggedød. Sorgen over den tilsyneladende meningsløse død får hende til at efterforske vuggedøden. Hun bliver bekendt med, at New Zealand har nedbragt vuggedøden betydeligt, ved at anbefale, at små børn skal sove på ryggen og ikke på maven. Da det engelske sundhedsministerium ikke reagerer på de lovende resultater, får Anne Diamond, via sit medietække, rejst en sum penge til at lave kampagneindslag i tv herom. Det lykkes hende at trænge igennem med budskabet, også til myndighederne, så vuggedødsfald i dag er faldet 75%. De danske myndigheder anbefaler ligeledes, at små børn lægges på ryggen. Budskabet er reelt og sympatisk og Anne Diamonds indsats er al ære værd, men hvorfor læseren skal involveres i journalistens kontraktproblemer, hendes berømte venner og et selvfølgelig lykkeligt familieliv, som er beskrevet detaljeret og omstændeligt, er måske ikke så indlysende. Om sorgen ved at miste et spædbarn ved vuggedød haves B. Andreasen: Et år uden Stig (1994) og E. Magnusson: Vuggedød (1991).