Virkelighedens verden er en populær serie og det forstår man. Flugten til friheden er, i lighed med de øvrige bøger i serien en medrivende skildring af almindelige mennesker i ekstraordinæresituationer. I 1991 afhoppede eskadrillechef i det cubanske luftvåben, Orestes Lorenzo, til USA i et MIG-fly. Hans kone og to børn nægtes udrejsetilladelse og i december 1992 henter han dem ved atlande et gammelt tomotores fly på en trafikeret cubansk hovedvej. Orestes beretter om sit liv på Cuba under Castro som tro socialist. Under to ophold i det glorværdige Sovjetunionen oplever handels en forarmelse og moralsk opløsning dels den gryende perestrojka, som får ham til at miste troen på socialismen. Bogen tegner et billede af en sympatisk og handlekraftig mand. Tonen er ligefremog fordi den er langt fra andre eksilcubaneres had og bitterhed, overbevisende og troværdig. Historien er først og fremmest båret af kærlighed til familien og kampen for personlig integritet. Enmedrivende, letlæstberetning, som vil give mange lånere en spændende oplevelse.