John Nehms store epos starter i årene lige efter 1. verdenskrig, stedet er Nordsjælland,landsbyen Øhlstrup, nu er vi nået til 2. verdenskrig i dette fjerde bind. I centrum står stadig Mads Klausen som sognets konge, der styrer alt og alle gennem et netværk bundet sammen af både taknemmelighed og frygt. Persongalleriet kender vi fra de tidligere bind, og der er stadig saft og kraft i såvel sprog som personer. Scenen og sproget skifter på troværdig vis mellem land og by. Landet befinder sig i en dramatisk situation, og det smitter af på livet i Øhlstrup, Mads Klausen tilpasser sig tiden, han handler med tyskerne og spinder guld på grise og brunkulsleje, han er aktiv modstandsmand, skaffer sig luksusvarer fra den sorte børs. Samtidig med at han tager sig af folkene omkring de gårde og godser han efterhånden får opkøbt på mere eller mindre fin vis. Han slutter sit liv så dramatisk som det har været. Det er pragtfuld læsning om en tid, der netop nu er under historikernes lup, her er den skildret helt traditionelt og socialrealistisk, det giver associationer til bl.a. Hans Scherfig, når romanen er mest bidsk. Bogen præsenteres som et sidste selvstændigt bind i serien, men den runder de tre tidligere bind af, og de bør efter min mening læses i sammenhæng. I krig og kærlighed gælder alle kneb, det får så sandelig mening her.