Bogen sammenligner trolddomsforfølgelser i Danmark og i Italien i det 16. og 17. århundrede og bringer på denne måde interessante forskelle frem. Bogen har bred kulturhistorisk interesse.
Forfatteren peger på, at det sandsynligvis var kirkens stilling i samfundet, der afgjorde trolddomsprocessernes forløb. I Danmark var fokus rettet på materielle eller personlige skader, der var påført, i Italien var trolddom en intellektets forbrydelse på lige fod med andet kætteri. Forfatterens sammenlignende metode giver læseren en mulighed for at forstå forskellen mellem katolicismens og protestantismens opfattelser af trolddomssager, som bl.a. består i, om det er den kirkelige eller verdslige instans, der behandler sagen. Hekseforfølgelser forekom i hele Europa, men var ret intense i Danmark. Det er dog en overraskelse, at de katolske inkvisitorer i Italien var mindre skeptiske overfor de påståede hekse end fx den verdslige magt i Danmark. Forfatteren er ph.d. og post.doc. ved Syddansk Universitet.
Se fx Jens Chr. V. Johansen Da djævelen var ude, 1991 og hans Henrik Appel Tinget, magten og æren, 1999. Forfatteren har selv publiceret en artikel i Siden Saxo, 2006:1 om trolddomsforfølgelser og har skrevet om kærlighedsmagi i De måske udstødte : historiens marginale eksistenser, 2005.
Det er en videnskabeligt anlagt, grundig afhandling af trolddomssager i Nordjylland og i Italien. Forfatterens intention er ikke blot at udrydde nogle af de mange myter om trolddomsprocesser, men samtidig at give en forståelse for, hvorfor magthaverne fandt det nødvendigt at sætte så hårdt ind i trolddomsprocesserne. En interessant og velskrevet bog.