I Jeg vil ikke vogte får føres læseren til Nepal, et af verdens fattigste lande. Gaia (11 år) og Britt (12 år) er kommet hertil med Gaias far, som skal tegne gamle huse og klostre. Til de topiger lyder hans råd: »gå ud og oplev, men pas på brådne kar«. Det bliver til pigernes møde med Rheka (ca. 15-årig pige), som kan tale lidt engelsk. Hendes drøm er at komme væk herfra... at læse...at blive lærer, men da familien (og den er stor) er fattig, så er linjen lagt: ægteskab, børn, trivielt arbejde og fattigdom. Et kort, - men flot ramt billede på en helt anden verden, et helt andetkulturmønster. Pigerne rejser videre, i Danmark skal de nok nå deres mål, men Rheka er låst inde i sin cirkel, - i mønstre, som er næsten ubrydelige. Bogen 'kan bruges' på flere måder. Somselvstændig læseoplevelse fra 4.-5. klasse (yngre læsere vil ikke forstå dybden i teksten) eller som et skønlitt. indslag i geografi. Øges nysgerrigheden om dette land, så er der stof at hente i48.234. Bogens gode s/hill. støtter bogens indhold og tone på bedste vis. Læs dansk-grøn serie (den vanskeligste).